Info-billeder

Da nogle ting er svære at beskrive med ord, har jeg her samlet nogle informative billeder.

 

ØJENFARVER
Marsvins øjenfarve er delt op i tre kategorier: mørk, rubin og rødøjet. Farven kan variere og især hos kæledyr kan det være svært at se om der er tale om et rødøjet eller rubinøjet marsvin. Øjenfarven kan også mørkne med alderen. Her er nogle eksempler på øjenfarver.


Rødøjet, pelsfarver lilla og lemon


Rødøjet, pelsfarve lilla


Rubinøjet, pelsfarver skiffer og gylden, satin


Rubinøjet, pelsfarve skiffer


Mørkøjet, pelsfarve hvid, satin


Mørkøjet, pelsfarver lemon og hvid, satin

 

KØNSBESTEMMELSE
Det kan være svært at se forskel på han og hun, så disse billeder kan måske hjælpe lidt.


HAN


HUN

HÅRD HUD
Marsvin får hård hud under poterne som skal fjernes indimellem. Det kan ligne et stykke negl som vokser ud fra trædepuden. Det kan blive meget langt og bør klippes af.
Skal dyret udstilles må der ikke være hård hud, og derfor kan det også være nødvendigt at file med en neglefil.


Her kan man se den hårde hud både i venstre og højre side af undersiden på poten. Det er på forpoterne der kommer denne hårde hud. På et mørkt dyr vil den hårde hud være sort eller grålig.

FEDTPLET
Marsvin har en duftkirtel ved halebenet, som kaldes fedtplet. Især hanner udskiller meget sekret fra denne kirtel.
På disse billeder kan man se en han med en stor fedtplet, som trænger til at blive rengjort. Sekretet ligner ørevoks, og er ligeså fedtet.


Umiddelbart ser dyret pæn ud i pelsen, men når man kigger under de øverste hår, så dukker fedtpletten frem


Nærbillede hvor man kan se det gulorange sekret. Sekretet er mørkere hvis dyret er mørkt i pelsfarven og huden

FATTY-EYE
Fattyeye er en ufarlig tilstand i øjet.
Slimhinden hænger ud og får det nederste øjenlåg til at hænge.
Det er ikke generende for marsvinet, men trækker ned i udstilling, og menes at kunne nedarves, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at avle på dyr med fattyeye, ihvertfald ikke uden at overveje hvilke dyr man parrer ind.
Koala Glimmergøj a la Tind, som du kan se her, er blevet kastreret, da jeg synes at hans fattyeye var så udpræget at jeg ikke ville bruge ham i avl.

 


Tilbage til oversigten