Mindesiden

Tilegnet de mutter der er rejst videre...


Malaxis Zunztars, aka Tedsy

Tedsy havde maven fuld af babyer, hele 6 stk, men fik pludselig formodentlig drægtighedssyge og fødte de seks døde bebser 14 dage for tidligt. Tedsy gav selv op kort tid efter :(

Sov sødt lille skat, du var en meget speciel muttepige, som gik rent ind i mit hjerte.


Død 2. januar 2011


Kløverdalens Merle, aka Snabsen

Snabsen blev aflivet hos dyrlægen efter kort tids sygdom. Hun havde dog døjet med nogle forskellige ting, men var blevet undersøgt og var frisk og glad lige indtil en formiddag hvor hun pludselig blev dårlig og ikke kunne gå ordentligt. Jeg kom hurtigt afsted til dyrlægen, og valgte at give hende fred. Hun blev næsten fem år...
Hvil i fred, dejlige muttepige...


Død november 2010


DKkdCH Sesam a la Tind

Sesam havde i en periode haft problemer med at komme af med pøllerne, han pivsede hver gang, og jeg havde prøvet flere forskellige behandlinger, da jeg til sidst måtte erkende at intet af det virkede godt nok og det var synd for ham.
Det var svært at tage ham med til dyrlægen, men som dyrlægen sagde, så kunne det være en forsnævring eller gevækst i tarmen eller udenpå tarmen...det er ikke til at vide.
Sesam var meget elsket og smuk på alle måder.


Død juni 2010


Frk. Dunse van Settig

Dunse blev meget pludseligt meget syg, hun kunne slet ikke gå eller holde balancen, så hun måtte desværre aflives. Det var et meget hårdt slag for mig, da hun var en superlækker gris, og det var en så pludselig og voldsom måde hun måtte herfra.
Dunse efterlader en del mutter her hos mig, jeg har hendes datter fra 1. kuld, Steaming Stella, søn fra 2. kuld, Koala Glimmergøj, Stellas datter Funky Daisy, og Dunses sønnesøn Disco, så der er mange dyr fra Dunse her og de har alle det blide klukkende temperament som jeg holder så meget af.


Død marts 2010


Lysels O'Mally

Min søde søde gamle Malledreng er død af alderdom, han blev 4½ år, og var blevet træt.
Han sov stille ind, men var glad til det sidste. Han har haft et godt liv, altid i selskab med damer, hvilket han befandt sig supergodt med. Han blev far til et kuld, og kastreret mens vi ventede på ungerne. Derefter har han haft en flok på tre damer, som han elskede og som elskede ham, aldrig var der uro i hans bur.
En meget savnet og smuk dreng.


Død januar 2010


Min kæreste Milde Bonus

Milde kom ind i mit liv da jeg var hos dyrehandleren efter en drikkeflaske en lørdag formiddag.
Hun sad der i et bur med to kaniner og var kæmpe-højdrægtig. Supersød og slikkede mine fingre og bare bad mig om tage hende med hjem.
Det gjorde jeg så...og hun åd en masse mad og fødte efter en time fem stk dejlige unger.
Milde fik yderligere et kuld her hos mig, hvoraf Betty kom og hun er min mest vindende gris på udstillingerne.
Milde er absolut den tammeste gris jeg har haft...hun lever fuldt ud op til sit navn.
Milde blev omkring 5 år og måske endda mere...hun måtte desværre aflives da en knude på hendes ryg blev ved at vokse og til sidste var den så generende for Milde at jeg måtte gå den tunge vej til dyrlægen så hun kunne få fred.
Jeg vil aldrig glemme dette vidunderlige dyr.
Jeg trøster mig med Betty og Karizma som er Mildes efterkommere, to smækre tøser som jeg er meget glad for.
Milde, du vil aldrig blive glemt.

Milde Bonus
Død 28. august 2009


Lasse

Min redningsmut Lasse er blevet aflivet i dag.

Lasse var meget traumatiseret af sin fortid, og jeg kunne se at han havde fået det meget værre på det sidste, og jeg valgte at give ham fred, da han ikke mere levede et liv som var en mut værdigt. Han var evigt bange, og slappede sjældent af.
Det var synd, og jeg trøster mig med at han nåede at få det gode liv hos mig, uden slåskampe og kamp for maden. Her var der masser af kærlighed og masser af mad.

Hvil i fred, lille Lassebasse. Jeg vil aldrig glemme dig.

Lasse
Fødselsdato ukendt, død 31. januar 08


Mo

Mo er efter nogen tid med sløjt helbred blevet aflivet i dag hos dyrlægen.
Han fik raspet tænder for 1½ måned siden, og har derefter haft lidt problemer med sit helbred, han har tabt sig en del og hans trivsel har gået op og ned.
Dyrlægen tjekkede tænderne som så fine ud, men kunne mærke forstørrede nyrer og han mente at Mo var meget ældre end jeg troede.
Der var ikke mere at gøre for Mo, og han fik fred.

Hvil i fred, min dejlige tamme dreng. Du er savnet!!

Mo
Min skønne Mosling fra da han var rask og rørig, død 15. maj 07


Mysli

Mysli a la Tind er død. Vores første a la Tind-gris, som vi havde glædet os til at lære at kende helt fra den første dag i hendes liv, se udvikle sig, få unger og bare have som en dejlig kælegris.
Der var ca tre uger til termin, da hun pludselig blev stille og sov meget, ville ikke spise, intet liv at mærke i hendes runde mave...åh nej, drægtighedssyge....
Afsted til dyrlægen, vi prøvede og prøvede, hun fik vefremkaldende medicin og blev fodret med små engangssprøjter med forskellig mad, men Mysli havde kun kræfter til at føde én død unge. De andre unger lå i hendes mave og gjorde hende mere og mere syg.
Jeg passede hende hele dagen og natten, men om morgenen havde hun stadig ikke født de sidste unger, hun var blevet meget svag.
Den tunge beslutning blev taget og Mysli blev aflivet hos dyrlægen.
Hyg dig hvor du er, min dejlige Myssepige. Du som altid delte kys ud og var så pludrede glad.

Mysli a la Tind
Mysli a la Tind, født 18. juli, død 5. marts 07


Julie

Julie, vores første marsvin, blev kun få uger gammel.
Hun var frisk og fin da vi tog hende hjem, men blev meget syg af diarré kort tid efter vi havde købt hende.
Trods alle forsøg på at redde det lille dyr, blev hun hurtigt svagere og sov stille ind.
Det er stadig et mysterium hvad der skete med Julie, men den korte tid vi nåede at have hende vil altid være i vores minder:o)

Julie
Lille Julie, født 15. januar 06, død 2. marts 06... hvil i fred, søde muttepige

Tilbage til oversigten