Pasningsvejledning

Sådan passer du dit masvin

Marsvin elsker grøntsager. Her er det Snabsen og en af hendes unger, Lakridsen, som hygger sig. Billedet er fra august 06. Guide til at holde marsvin, samt gode råd og nyttig viden Her er lidt informationer om de dejlige dyr, som jeg håber du vil læse og kan drage nytte af. Vejen til glade, veltilpasssede og kærlige marsvin kommer ved korrekt pasning, fodring og masser af kærlighed og opmærksomhed. Marsvin har det bedst med et rent bur, mad i madskålen, rent vand i flasken samt frisk hø og grønt. Husk at snakke og kæle med dine marsvin, både i og udenfor buret, de elsker opmærksomhed. Lad marsvin have en kammerat af samme køn (eller en kastreret han og en hun), det er synd for et marsvin at være alene, også selvom du snakker med det hver dag. Marsvin er flokdyr. Giv dine marsvin motion ved at lade dem komme ud på gulvet og løbe, evt. i en indhegnet løbegård, så der ikke er farlige ting som f.eks. ledninger, der kan skade dyret. Gå til dyrlægen med dit marsvin hvis det viser tegn på sygdom. Tegn på sygdom kan være et eller flere af flg. eksempler på symptomer: Marsvinet mister appetitten, vægttab, hviler/sover mere end det plejer, sidder med oppustet pels, drikker voldsomt meget, "smasker" underligt når det spiser (tandproblemer, fremmedlegeme i mund/hals). Mere direkte synlige tegn på sygdom kan være: Flåd fra næsen, sår, pelstab, hudforandringer, diarre, kløe. Vej dit marsvin jævnligt (1-2 gange om måneden). Det fortæller om dyrets helbred, da marsvin ofte taber sig i forbindelse med sygdom. Tjek fortænderne jævnligt, hvis de knækker kan marsvinet ikke spise ordentligt, og marsvinet skal muligvis have klippet tænderne, og have grønt i strimler. Tænderne vokser dog hurtigt ud igen i løbet af 10-14 dage, men et marsvin kan hurtigt blive syg af knækkede fortænder som ikke bliver ordnet Kosten Kosten: Marsvin lever for at æde, skulle man tro. De er meget gode til at tigge mad ved at stå med poterne på burkanten/tremmerne og komme med deres velkendte madhyl. Kosten er yderst vigtigt for marsvin. Da marsvin ikke selv kan producere c-vitamin, skal de have dette tilført via kosten hver dag. Hø: Hø er en meget vigtig del af et marsvins kost. Marsvin skal have hø hver dag, marsvin er som nævnt stråspisere, og behøver fibrene til deres fordøjelse og det er livsvigtigt for tænderne, da hø slider godt på marsvinets tænder som gror hele livet og derfor er afhængig af føde der sliber dem. Nogle foretrækker at give deres marsvin hø nok til at putte i også, men derfor skal de have frisk hø hver dag alligevel, selvom der ligger hø i buret. Hø er ikke bare hø, og man bør være kritisk med hvad slags hø man giver sine marsvin. Der findes uendeligt mange slags hø, og jeg vil bestemt anbefale det grønne velduftende enghø (kan hedde mange ting, f.eks. urtegræshø eller alpehø). Man kan købe det fra helt små poser med diverse urter blandet i hos dyrhandleren, til alm baller hos en landmand. Det kan være ligegodt, men undgå hø, som er for brunt, støvet, eller ikke dufter af frisk hø. Høet må IKKE være Wraphø, som det nogle heste får, det dør marsvin af. Det må heller ikke være fugtigt eller lugte grimt og muggent. Det er desværre sket for flere marsvineejere at deres dyr døde af dårligt hø, fordi marsvin ikke tåler svampesporer i høet. Frøgræshø (frøgræshalm) er efter min mening slet ikke hø, og derfor ikke egnet til marsvin. Det sælges dog ofte som gnaverhø hos dyrhandlere i gennemsigtige plastiksække. Jeg køber det aldrig. Det er et "affaldsprodukt" fra græsfrøproduktionen, hvor man høster græsset og tager frøene fra til græsplæne-frø, og så bliver stråene solgt som hø til gnavere. Der er ikke megen næring tilbage i de strå, og marsvin som kender godt hø gider som oftest slet ikke æde det. Faktisk er det ligesom byghalm, hvor bygkornet bliver høstet til foder, og stråene brugt til strøelse. Halm er under ingen omstændigheder egnet som foder eller strøelse til marsvin! Tørfoder: Brug IKKE blandinger fra supermarkedet, som indeholder meget korn, solsikke, hele majs og ærter...det er bedre egnet til fuglebrættet end til gnavere. Fugle er kernespisere, marsvin er stråspisere. Der findes gode mysliblandinger til gnavere/marsvin, men vær kritisk og tjek indholdsfortegnelsen. Marsvinepiller kan man også fodre med. En teori er at marsvin kan leve fint med kun godt hø og varieret grønt, og denne teori synes jeg vældig godt om. Men jeg vælger at give mine dyr en skål med godt tørfoder også, så de altid har valget at spise det de har lyst til. Det fungerer godt herhjemme. Der findes rigtig mange måder som folk vælger at fodre på, og denne vejledning er derfor udfra min egen personlige holdning. Der er også forskel på om man har kælemarsvin, eller om man opdrætter, da marsvin i avl, især drægtige og diegivende hunner samt voksende unger naturligvis har et andet næringsbehov end marsvin som "bare" tuller rundt og er hyggedyr ;) Grønt: Marsvin skal have grønt, jeg giver mine dyr varieret grønt hver dag. Om sommeren får de meget græs, men også almindeligt købegrønt, og mælkebøtter, skvalderkål og andet godt fra naturen. Mine dyr får grønt flere gange om dagen, og de elsker det. Giver man sine marsvin en varieret grøn menu burde de være dækket ind og få nok c-vitamin og andre næringsstoffer som de behøver. Man kan købe både dråber og pulver med c-vitamin, men det er slet ikke nødvendigt, hvis man sørger for en god grøntfodring. Rå grøntsager som indeholder meget c-vitamin: Persille, bredbladet og almindelig Grønkål Broccoli, stilken indeholder dog ikke meget c-vitamin Rød peberfrugt Andre rå grøntsager som også er gode at fodre med: Alle slags peberfrugt Gulerødder, også toppen Rødbeder Majskolbe med skræl Pastinak Persillerod Bladselleri Alle slags kål, hvidkål, blomkål + blade, spidskål, grønkål osv. Ærter, også bælge Vandmelon, ikke for meget Honningmelon, ikke for meget Der findes mange andre grøntsager som marsvin må få, disse er blot et udpluk. Derudover er det en rigtig god ide at bruge naturens goder: Græs Mælkebøtter Skvalderkål Præstelus Vejbred Bambus Elefantgræs Bøgeblade/grene Birkeblade/grene Egeblade/grene Æbleblade/grene De elsker det! Det er meget vigtigt at dette ikke plukkes i nærheden af veje og andre steder hvor der kører biler. Tænk også over om der bliver luftet hunde, som tisser op ad det grønne, der hvor du henter foder til dine marsvin. Græs må ikke være samlet fra plænen hvis det er slået med en plæneklipper på grund af olierester fra motoren og skærene og fordi småklippet græs hurtigt gærer, hvilket er livsfarligt for marsvin at spise. Det skal plukkes/klippes med en saks. Marsvin må ikke få særlig meget frugt, da det kan give læbesvamp, som ikke er rart for marsvinet, og som kræver behandling. Så hold igen med æble, appelsin, tomat og lign. Men et lille stykke indimellem skader ikke. AGURK OG SALAT Agurk og salat kan de fleste marsvin godt lide, men da der ikke er megen næring i er det ikke foder, men kun godbid for marsvinet. Desuden kan marsvin få "skøre" og misfarvede tænder af for meget blød og fugtig grønt. Man kan bruge de vandholdige grøntsager, agurk er god her, som hjælp hvis dyret af en eller anden grund har brug for væske, f.eks. under transport, hvis en vandflaske ikke er mulig. Læg en gren af birk, eg, bøg, pære, pil, hassel eller æble i buret engang imellem. Marsvins tænder er rodløse og vokser hele livet, og derfor bruger de grøntsager og grene til at slibe tænderne med. Tænderne kan vokse skævt hvis ikke de slides, og så kan marsvinet ikke spise. Der er nogle planter og frugt som marsvin ikke kan tåle, bl.a. tomatplante (de tåler fint tomaten, men intet af planten) og kartofler/plante, i værste fald kan de blive meget syge af det og dø. Stenfrugter som kirsebær og fersken er heller ikke gode for marsvin. Giv aldrig dit marsvin noget du ikke kender eller ikke ved det kan tåle. Drikkeflasken En drikkeflaske skal holdes ren og fri for kalk, snavs og algevækst. Der findes mange slags flaskerensere, og en lille af slagsen kan være god at bruge, men der er også andre måder at rense flasken på. Når jeg renser mine flasker bruger jeg ca en skefuld groft salt og en lille sjat vand. Låget skrues på og flasken rystes grundigt. Saltet sliber snavs og snask af indersiden på flasken, derefter er det meget vigtigt at flasken skylles meget grundigt, specielt i "tutten" så metalrøret bliver helt rent for salt. Nogle bruger ris eller fint sand på samme måde som salt, det skulle også virke ganske godt. I metalrøret sidder to små metalkugler som ruller mod hinanden og afgiver vand, når dyret slikker på enden af røret hvor den ene kugle kan ses. Disse to kugler skal kunne rulle frit, ellers kommer der ikke vand ud af flasken. Jeg har set nogle gange hos folk at flasken sidder i buret med masser af frisk vand i, men der kan ikke komme noget ud, og det er jo naturligvis synd, og man tror at dyrene har vand nok. En anden vigtig ting at sørge for er, at flasken ikke sidder for meget på skrå, den skal sidde lodret, så metalrøret skråner nedad, da vandet ellers vil løbe tilbage, og så kan dyret ikke drikke. Du kan tjekke om flasken virker ved at duppe med en finger på metalrøret, og det bør du gøre hver gang du giver frisk vand, så du ved at flasken virker. Sprog Marsvinesprog: Marsvin siger mange lyde, som de bruger til at kommunikere med hinanden. Det er sjovt at sidde og se på dyrene og lære hvad de forskellige lyde betyder. Der er det høje hyl som de bruger til at kalde med, det vil du høre når de feks tigger mad eller hilser på dig. Der er den stille pludrende tilfredse lyd som de siger til hinanden i buret eller når de er oppe og få kæl. Dette er den bedste lyd i verden..hehe... Og så den lidt irriterede lyd når du feks kæler på en måde dyret ikke kan lide, denne lyd minder om den tilfredse dog lidt hurtigere og irriteret. Der er smertepiv som kan variere i længde og volumen alt efter hvor ondt det gør. Og så er der den dybe brummelyd som hanner (og nogle hunner i brunst) siger når de kan lugte en hun og har lyst til at parre. To hanner der går sammen kan også sige denne lyd til hinanden. Brummelyden følges med en "dans", hvor marsvinet står og skifter vægt fra det ene bagben til det andet. De kan også sige en lignende lidt hurtigere brummelyd hvis de feks ikke gider blive aet mens de spiser, eller de hører en skræmmende lyd. De kan også ”skære tænder”, hvor underkæben bevæges fra side til side. Det er ofte tegn på aggression/frygt og muligvis anslag til angreb. Jo, marsvin har rigtig mange lyde og også flere end dem jeg har beskrevet her. Det er sjovt og interessant at lære sine marsvin at kende så man efterhånden ved hvad de ”siger”. Buret Indretning i buret: Et godt indrettet bur indeholder gode putte steder til alle beboere, f.eks. et par huse, en god solid madskål (da de ellers vælter den), en vandflaske, evt. en saltsten, evt. en høhæk til frisk hø, men det er lige så godt at lægge høet i bunden af buret. En optimal burstørrelse til to marsvin er ca.100x50 cm og meget gerne mere. Et for lille bur kan medføre at dyrene mistrives, får stress og ikke kan enes. Et hus til at sove i er efter min mening et must i et marsvinebur, helst med fladt tag, som de kan hoppe op på. Der kan man lægge et lille tæppe som de kan ligge på. Marsvin kan godt lide at ligge og kigge ud af buret og holde øje med hvad der sker udenfor. De fleste marsvin elsker bløde ting, som fleecetæppe, plys, håndklæder og den slags. Det er kun fantasien som sætter grænser for hvad man kan gøre med tæpperne. Man kan lave hængekøje eller lade et tæppe hænge ned mellem tremmerne. Eller blot lægge et stykke i bunden af buret. Det bliver selvfølgelig hurtigt tisset til, men en tur i vaskemaskinen klarer den sag, eller gør som jeg..jeg køber billige fleecetæpper til 12-15 kr, og klipper dem ud og smider stykkerne væk når de bliver for snavsede. Man kan komme aviser i bunden af buret, med et godt lag spåner ovenpå. Der findes mange slags strøelse, og jeg har prøvet lidt af hvert, men altid endt op med at gå tilbage til spånerne. Hampestrøelse er et godt og blødt alternativ, og der findes også bøgeflis og træpiller, men disse to strøelse synes jeg er for hårdt underlag at gå på for små marsvinefusser. Man kan evt. komme hø i selve buret, da marsvin godt kan lide at lege i det, og putte sig i høet, eller bruge en høhæk. Dog er det vigtigt at give rent hø dagligt, for marsvin har brug for at æde rent hø hver dag for at holde deres fordøjelse og tænder i orden. Man bør rense buret 1-2 gange om ugen, så er der altid rimeligt rent og tørt. Vask buret af med sæbevand. Vask madskålen ren ved burskift. Buret må under ingen omstændigheder stå i træk! Det må heller ikke stå for varmt, for koldt, ved vinduer, radiator, i direkte sol (marsvin kan hurtigt dø af hedeslag!!) og lign. Marsvin kan blive syge af at stå disse steder. Marsvin kan ikke, som kaniner, stå ude hele året, og om sommeren er det også vigtigt at holde øje med om det er for koldt og fugtigt, men især om solen varmer buret for meget op på tidspunkter af dagen. Husk at solen flytter sig i løbet af dagen, graderne kan variere ufatteligt meget, og der er desværre alt for mange marsvin som har lidt hedeslagsdøden, fordi man ikke har tænkt sig om. Sørg for at burindretningen er sikker for dyrene, der må ikke være stede hvor de kan få hovedet igennem uden at resten af kroppen kan følge med. Der er set eksempler på marsvin som er blevet kvalt i både "vinduer" i træhuse og høhække/høbolde hvor afstanden mellem hullerne har været for store. Skift bare indretningen ud indimellem eller flyt om i buret, de fleste marsvin elsker lidt forandring, og vil være sjove at kigge på når de går rundt og undersøger det nye. Sammenføring af marsvin Sætte dyr sammen: Da marsvin er flokdyr bør man holde hanner eller hunner i samme bur, eller en kastrat med en eller flere hunner. Det er IKKE rigtigt at en han og en hun sagtens kan gå sammen uden at få unger...heller ikke selvom de er for unge, for gamle, har fået x antal kuld før, aldrig har kunnet formere sig før osv osv (man hører de mærkeligste forklaringer nogle gange)...det er yderst sjældent at marsvin er beviseligt sterile. Hvis man skal sammenføre to marsvin, så er det bedst at gøre det på neutralt område, hvor ingen af dem har sit territorium, samt sørge for at buret er helt renvasket, og ikke lugter af marsvin. Så har ingen af marsvinene et territorium og kan derfor bedre acceptere hinanden. Sammenføring sker nemmest hvis man enten har to unger, eller en voksen og en unge. Det kan være svært at sammenføre to voksne dyr. Der findes desværre ingen sikker manual for at sætte to dyr sammen, de kan opføre sig meget forskelligt, og nogle gange kan man bare sætte dem ned i buret uden problemer, andre gange er det helt umuligt at få dem til at enes. Kommer du hjem med en unge til dit andet marsvin skal buret helst være nyskiftet før du sætter ungen ned i det. Tag evt hus op og læg lidt godt grønt i buret. Tag begge dyr op og sid lidt med dem, så de kan snuse til hinanden, og sæt dem så ned i buret. Lidt løben efter hinanden er helt normalt, men hvis de begynder at skære tænder og ligefrem slås skal de øjeblikkelig skilles ad. To marsvin der slås kan volde megen skade på hinanden, og brug derfor et fejeblad eller andet til at skille dyrene, så du ikke bliver bidt. Det er ikke i orden at lade to dyr gå sammen som dagligt jagter hinanden lidt og hvor den ene får lidt bidsår i måsen indimellem...det synes jeg ihvertfald ikke, heller ikke selvom det "kun er lidt, de gør det". Det kan ske at to som lige har lært hinanden at kende bruger nogle dage til at finde deres rangorden, hvilket er normalt, men så skal der også være ro i buret. De skal gå godt og roligt sammen, og ikke stresse hinanden, og dette kan sagtens lade sig gøre. Men nogle marsvin passer bare ikke godt sammen, og så må man løse problemet derfra. Unger Formering: Et hunmarsvin er i brunst med 14-16 dages mellemrum. Brunsten varer ca et døgn, hvor hun vil tillade en han at parre sig. Hunnen er drægtig i 68-72 dage, og får ca. 2-5 unger ad gangen. Det er sødt og fristende at få unger, men man skal overveje det nøje inden man lader sin hun blive parret. Der kan opstå mange forskellige komplikationer i forbindelse med drægtighed, fødsel og unger. Bl.a. den frygtelige sygdom drægtighedssyge, som næsten altid er dødelig. Man skal også have taget stilling til om man er parat til at køre dyret akut til dyrlæge, hvis hun får problemer med at føde. Det er bedst først at lade hannen og hunnen mødes når de er min. 7-8 mdr. og hunnen bør veje 900-1000 gram ved parring. Hunnen må dog ikke være over 1 år ved første parring, da hendes bækken omkring den alder mister sin elasticitet, og hun får svært ved at føde. Sørg for masser af fred og ro til marsvinet, især i slutningen af graviditeten. Dog kan hun sagtens gå sammen med sin/sine burven/ner hele tiden, hvis hun ikke viser tegn på stress. De andre i buret er faktisk rigtig gode til at holde afstand og lade hende føde i fred. Det vigtigste er at undgå for megen forandring for den højdrægtige hun, altså lad hende blive i sit velkendte bur og flyt de andre istedet for hvis du får brug for at skille hende fra sine burvenner. En stresset drægtig hun kan føde for tidligt eller udvikle drægtighedssyge, som er fatal for hende. Ungerne bliver født fuldt udviklede, og vejer ca 60-100 gram hver. De har åbne øjne og kan løbe omkring fra begyndelsen. Ungerne må først fjernes fra deres mor, når de er minimum 4 uger og vejer minimum 300g! Dette er DMK's anvisninger. Alder og vægt følges ofte nogenlunde ad så det passer med denne anvisning, dog kan man komme ud for unger som vejer meget mere, og her må man med hanungerne bruge sin fornuft og holde øje med deres formerings-kunnen, som tit bare er "leg" indtil de bliver de 4 uger, så de kan flytte fra mor. Omvendt kan en hanunge som vejer for lidt når den er 4 uger godt gå sammen med sin mor lidt længere, men også her gælder det at man skal holde øje med ham. En han kan godt blive kønsmoden selvom han er lille af vægt. Hununger kan gå med deres mor hele tiden. Personligt lader jeg oftest mine unger gå med mor til de vejer omkring 320-330 gram, da de så har lidt at stå imod med når de skal "ud i verden" uden mor. Men jeg vurderer altid det enkelte kuld og ser hvordan de udvikler sig, da det er meget forskelligt. Husk: Moderen kan blive drægtig lige efter fødslen. Hun kommer i brunst samme døgn som hun har født, og derfor må hannen tages fra inden fødsel, ligesom modernes egne hanunger kan parre hende når de vejer over 300 gram, og derfor er det vigtigt at hanungerne bliver fjernet fra mor inden de bliver for store. Det er også meget vigtigt at skille hanunger fra hununger ved anviste alder/vægt, da de godt kan parre sig med hinanden mens de endnu er unger. Få evt en marsvinekyndig til at kønsbestemme ungerne, det er sket mange gange at der er taget fejl af kønnene, og så har man pludselig uønsket drægtige marsvin. En hununge vil være alt for lille til at klare en drægtighed på sund vis, og komplikationer kan nemt opstå, ligesom hendes vækst kan gå i stå, så hun aldrig bliver særlig stor. Vask og klipning af kløer Vask af marsvin: Man kan godt vaske sit marsvin. Gør kun dyret vådt fra skuldre og bagud på kroppen i tempereret vand og vask blidt. Sørg for at al sæbe bliver skyllet ud, pak derefter dyret ind i et håndklæde og frottér blødt og føntør dyret helt tørt bagefter. Vær blid og tag hensyn til at det kan gøre ondt på marsvinet at få redt pelsen den "forkerte" vej. Det er ikke vigtigt at vaske marsvin, nogle holder sig friske og rene i flere år. Men skal man udstille eller er dyret bare blevet beskidt så kan det være nødvendigt med et bad. Menhusk: Marsvin kan godt blive forkølede af at være våde og kolde. Fedtplet: Marsvin har en kirtel på numsen, lige ved halebenet. Den kaldes fedtplet, og kan variere i størrelsen fra dyr til dyr. Dog er den størst på hanner. Den udskiller et sekret som marsvin kan dufte, og dette sekret er meget fedtet. Bliver pelsen for fedtet kan man vaske den med en speciel affedtende shampoo, som fås i nogle dyrehandlere. Nogle marsvin danner aldrig en stor fedtplet og man vil derfor ikke opdage den, det er meget forskelligt og helt normalt. Klippe kløer: Det er yderst vigtigt, at marsvinet får klippet kløer, med jævne mellemrum. Kløerne gror hele livet, og kan gøre uoprettelig skade på marsvinet, hvis de ikke bliver klippet. Brug kun en speciel saks, som er beregnet til at klippe kløer på smådyr, da alm. sakse kan ødelægge og brække og flække marsvinets kløer. Det yderste på neglen, er uden nerver og blodårer. Det skal klippes så neglen ikke vokser for langt og skævt. Det er svært at se på mørke poter. Skulle uheldet være ude, og man rammer blodåren, kan det dog hurtigt stoppes igen ved at holde et stykke køkkenrulle ind på såret, eller specielt pudder, hvis det er slemt. Væn dyret til at du ordner kløer, fra det er unge. Så kan du lære det at sidde stille mens du klipper dem. Generel info Generelt om marsvin: Marsvin stammer oprindeligt fra Sydamerika, og de marsvin vi kender som kæledyr er forædlet af de vildtlevende marsvin. Marsvin på latin: Cavia porcellus Et marsvin kan i gennemsnit blive 4-6år (dog har man sjældent set marsvin på 8 år) Vægt hanner: ca 900-1300 gram Vægt hunner: ca 800-1200 gram Copyright: Line Tind

Tilbage til oversigten